Forleden havde jeg tilmeldt mig et 3,5 timers eftermiddagswebinar gennem Ledern – Danmarks største lederorganisation med titlen “Brænd igennem fra (online) scenen”. Jeg må tilstå, at da klokken nærmede sig 17.00 var det ikke just med stor iver, at jeg satte mig foran skærmen. Denne følelse blev dog hurtigt gjort til skamme, eftersom Thomas Rex Frederiksen i den grad forstår at tryllebinde sit publikum som Public speaker, også når det foregår online. Der blev hverken fedtet med værktøjer, budskaber, tips. eksempler, øvelser, skabeloner eller små pauser hvilket gjorde, at tiden fløj afsted. Så har du brug for indspark og anvendelige værketøjer til næste gang du træder op på scenen, kan jeg kun anbefale dig at tage kontakt til Thomas. Tak for et inspirerende webinar, leveret med masser af god energi og som har givet stof til eftertanke.