There Are No Quick Fixes, No Magic Pill Or ”Hidden Secret” – Sorry

magisk pille

Der findes ingen genveje til personlig udvikling

I mit arbejde som foredragsholder eller Mentor møder jeg af og til mennesker som fortæller mig at “de skam ikke har behov for mere læring – de er færdiguddannede”.

Lidt afhængig af mit humør og situationen, kan jeg godt finde på at sige noget i retning af “så er du nok mere færdig, end du er uddannet”.

For nogle er uddannelse desværre noget, der skulle overstås på handelsskolen eller i universitetet. Sandheden er, at vores uddannelse først starter den dag, vi træder ud af skolen.

Uddannelse er en livslang disciplin og en af de vigtigste parametre til selvforståelse, lykke og succes – samtidig er det et afgørende konkurrenceparameter i et globalt udskilningsløb – både som individ, som virksomhed og som nation. Hvis ikke du udvikler dig, så risikerer du at afvikle dig. Hvis ikke vi udvikler os, så bliver vi overhalet og afviklet.

Mange mennesker hylder princippet om at ”hvis vi gør hvad vi altid har gjort, så får vi hvad vi altid har fået”. Men det kan man faktisk ikke engang regne med. Hvis de mennesker eller virksomheder som vi benchmarker os op imod flytter sig, investerer i uddannelse, i successtrategier og bedre redskaber og vi ikke gør – ja så kan vi ikke regne med at ”få hvad vi altid har fået”. Så løber de fra os, mens vi fortsætter med at gøre, hvad vi altid har gjort.

Dette gælder ikke kun for iværksættere og ledere – det gælder for alle. Og her er det afgørende at holde sig for øje, at personlig udvikling og faglig udvikling går hånd i hånd. Det er vores personlige kompetencer – eller vores personlige lederskab der sætter vores faglighed i spil. Faglighed uden lederskab er som et søm uden hammer. Det er disciplin og vedholdenhed der bærer os igennem en faglig uddannelse og det er vores evne til at prioritere det og fokusere, der sikrer at vi får implementeret og brugt vores nye faglige viden. Det er vores handlekraft og ansvarsfølelse, der måske gør at vi vælger en ny uddannelse til at begynde med. Faglighed kan ikke stå uden personligt lederskab.

Effektivitet er i høj grad et resultat af den slags vaner, som succesfulde mennesker har udviklet over tid og som omfatter handlekraft, balance, fleksibilitet, disciplin, fokus, planlægning og ikke mindst ansvar. Effektivitet skal ikke opfattes negativt – det er vores personlige effektivitet der samtidig giver os plads til frihed, plads til fordybelse, plads til at være noget for andre.
Personlig udvikling er en livslang rejse. Jo mere du ved om dig selv, jo mere vil du vide om andre, og du vil finde, at dine relationer forbedres. Overvej det en investering i din fremtid og fremtiden for din virksomhed.

Det første skridt er at lave en realistisk vurdering af din nuværende personlige produktivitet. Dette handler ikke bare om din produktivitet på arbejdspladsen/eller i din virksomhed – dit personlige liv skal være en del af denne vurdering. Måske har du behov for at prioritere planlægning højere, måske er energien for lav – og alle forandringer kræver energi. Måske mangler du passion i dit arbejde, det kan være at dine sociale relationer trænger til et eftersyn eller det kan være at økonomien halter.
Uanset hvad dine udfordringer vise sig at være, kan du ikke løse dem, før du ved, hvad de er.

Det næste skridt er at udarbejde en plan for din egen personlige udvikling. Planen kan være så simpelt som at læse tage et selvstudie på f.x. Litupp eller et relevant kursus hos Speakers Club. Det kan være at få løftet motivationen ved at omgå dig med andre positive mennesker eller få sat din kost og træning i faste rammer, så du får mere energi. Mange mennesker drømmer om en bedre økonomi – men hvornår har de selv læst en bog eller taget et kursus om ”Wealth Management”?
Når din plan er på plads kan du med fordel lave et Goal map, hvor du både skriftligt nedfælder din mål og visualiser disse. Dermed bringer du begge hjernehalvdele i spil og får din underbevidsthed med. Chancen for at nå dine mål øges dermed betragteligt.

Hamsterhjulet
Imidlertid er sværeste i forbindelse med personlig udvikling er at finde og prioritere tiden i den travle verden vi lever i. Vi bliver nemt fastlåst i hamsterhjulet, hvor vi er drevet af stress og deadlines. Hvor vi bliver reaktive i stedet for proaktive – hvor andre og andet bestemmer over vores tid. Det kræver styrker og personligt lederskab at tage ansvaret og tvinge sig selv ud af rutines magt og op i helikopteren – derop hvor vi kan mærke efter, få overblikket og finde retningen.

En successtrategi er at få lagt din nye adfærd i kalenderen – så bliver den nemmere en ny vane. Prioriter denne tid og forsvar den med næb og kløer. En af mine mange mentorer Keith Cunningham satte hver uge 2 timer af til ”Thinking Time”. Alle de problemer som han mødte i løbet af ugen, som krævede mere end 20 sekunders tanker lagde han til bunke og dealede med dem under sin ”Thinking Time session”. Det kan også være, at du skal prioritere at stå op en time tidligere for at få tid til at læse eller meditere.
Nøglen her er ”The Compunding effect” – de små ting som du gør ”on a consistant basis” skaber de store forandringer, som Darren Hardy prædiker.

Står du op i god tid om morgenen og har god til at være nærværende for din familie, læse lidt og komme afsted i god tid til arbejdet eller snoozer du 5 gange og stresser ind i morgentrafikken for at komme 10 minutter for sent?

Parkerer du lige udenfor kontoret og tager elevatoren op, eller holder du lidt væk og for lidt motion til kontoret og af trapperne op?

Tager du telefonen den sidste time efter 16.00 hvor alle dine kolleger siger at kunderne er gået hjem og får landet det ekstra møde?

Tager du den direkte vej hjem på sofaen eller når du forbi gym 2-3 gange ugentligt?

Drikker du den kop kaffe til 30 kr. på vej til arbejdet eller smider du 150 kr. på din opsparingskonto hver uge?

Snerrer du af din kone eller husker du at komplimentere hende dagligt.

Det kan godt være, at disse forskelle ikke gør den store forskel den første måned, måske ikke engang det første år – men på den lange bane betyder disse små kontinuerlige indsatser en kæmpe forskel og vil være afgørende for graden af succes/lykke/sundhed/kærlighed i dit liv.

En anden god strategi er at knytte din nye positive adfærd til andre. Lav aftaler, hvor I committer jer overfor hinanden. Så er det ikke kun dig selv du skuffer, hvis du vælger at stå over. Og vælg disse venner med omhu. Hvis du gerne vil ændre dig så omgås folk der også gerne vil ændre sig – uanset om det handler om at tjene flere penge, få mere energi, blive mere positiv eller tabe 5 kilo. ”Du bliver som de mennesker du omgås mest” – det betyder også, at du engang imellem måske må sige farvel til nogle i dit netværk for at få plads til nogle nye mennesker, som kan bidrage positivt til din udvikling.
Få dig en mentor

En anden stor strategi for personlig udvikling er at finde en mentor. Jeg er stor tilhænger af coaches og har selv haft flere igennem mit liv. Forskellen på en coach og en mentor er imidlertid at en mentor vil være mere villig til at give dig løsningen, hvis han har den, hvorimod coachen vil guide dig til selv at finde den. Sidstnævnte kan tage tid og det er ikke altid at du kan finde en ligeså god løsning som en erfaren mentor.

At lære fra nogen med mere erfaring end dig selv kan reducere din indlæringskurve betragteligt. Ikke alene kan mentorer lære dig fra deres erfaringer, de kan også bruge denne erfaring til at spotte dine udfordringer og hjælpe dig med at udvikle din egen personlige plan for forbedring.

Du kan finde mentorer lokalt, eller du kan søge online for en professionel Business mentor, der kan designe en plan, der opfylder dine behov for din personlige udvikling.

Med håbet om et udviklende og lykkebringende efterår.

Kommentar

Kommentarer

div#stuning-header .dfd-stuning-header-bg-container {background-size: initial;background-position: top center;background-attachment: initial;background-repeat: initial;}#stuning-header div.page-title-inner {min-height: 300px;}