Kan man lære en fisk at klatre i træer?

prince ea

Find din læringsstil

Skal jeg hente Prince EA til Danmark?

En klassisk fejl ifm undervisning og træning er, at alle bliver skåret over en læst. Vi får typisk at vide, at vi skal sidde ned, holde vores kæft og lytte efter – og denne læringsstil favoriserer kun en lille gruppe studerende. Vi taber mange unge på gulvet grundet denne fejlslagne strategi.

MEN det stopper ikke der. Alt for mange voksne får heller ikke det optimale udbytte af deres læring og udvikling. Mange af jer har hørt mig sige, at uddannelse er en livslang disciplin og enten udvikler du dig, eller også afvikler du dig. Der er ingen alternativer.

KENDER DU Prince EA? – hvis ikke, så læs med her og lyt til et af mine favoritklip med ham senere i denne Daily Motivational.

Hvis man ikke kender sin intelligensprofil, sin læringsstil, sin styrkeprofil – ja så kan man ikke regne med at man får det meste ud af sine kurser, seminarer, studier. Nogle lærer bedst ved at sidde ned, lytte og skrive. Andre lærer bedst ved at tegne, illustrere, nogle skal bevæge sig for at blomstre og andre igen skal pille, rode, røre.

Dette gælder både børn og voksne. Den læringsstil og intelligensprofil vi er født med, følger os livet igennem.

Hvad er din intelligensprofil

Er du intrapersonel (selvklog), interpersonel (klog på andre), musisk klog, kinæstetisk (kropsklog), visuel (billedklog), naturklog, matematisk/logisk eller sproglig. Bemærk at traditionelle intelligenstest hovedsageligt anlægges på matematisk og sproglig intelligens og efterhånden en smule visuel intelligens.

Ikke underligt, at man kan få en smal nedtur, hvis man måler 90 på en traditionel intelligenstest – men de facto har væsentligt større chancer for succes i livet grundet en høj intrapersonel og interpersonel intelligens måske.

Thomas Rex Frederiksen

Hvad ed din læringsstil

Rita Dunn kortlagde læringsstilene tilbage i 70’erne så vores skoler og universiteter har efterhånden haft chancen for at inkorporere disse. Er du holist eller analytiker? Er du impulsiv eller reflektiv? Er du auditiv, visuel, taktil eller kinæstetisk? (Se http://www.laeringsstil.dk/omlaeringsstile.asp for hele overblikket)

Jeg har siden 1986 arbejdet med udvikling af mennesker, først med Microworld, siden med Camp konceptet True North, som jeg startede med Nicolai Moltke-Leth og derefter i Speakers Club, Elevate og LitUpp.

Og jeg kan skrive under på, at danske virksomheder taber millioner på gulvet hvert år, fordi de kaster penge efter kurser uden at tænke over, om deres personale får det optimale udbytte.

Tilbage til Prince EA

Jeg har lukket en forhåndsaftale med Prince EA om at komme til Danmark for første gang i Speakers Club regi. Inden jeg lukker den endeligt, så kunne jeg godt tænke mig at høre, om du ville komme og opleve denne multikunster, hvis jeg hentede ham over. Del gerne denne update og skriv i kommentarfeltet, hvis du vil deltage.

P.S. Har du eller din virksomhed behov for mentoring i at finde din unikke styrkeprofil, læringsstil eller intelligensprofil, så er det blandt de områder jeg hjælper mine klienter med. Så skriver du bare en PB – eller en mail på trf@xeon-holding.dk

Kommentar

Kommentarer

div#stuning-header .dfd-stuning-header-bg-container {background-size: initial;background-position: top center;background-attachment: initial;background-repeat: initial;}#stuning-header div.page-title-inner {min-height: 300px;}