Er du Selfmade?

Er du Selfmade

Nogle strøtanker om taknemmelighed

Når man som jeg igennem snart 10 år har bræget op om personligt lederskab til alle der gider høre om det – herunder også de klassiske dyder proaktivitet, handlekraft, forandringsvillighed og i særdeleshed ansvar er det ikke svært at falde i fælden.

For mens jeg så absolut står ved, at vi som individer selv har ansvaret for alt, hvad vi tænker og gør – men også hvordan andre folk tænker og agerer ift os, så skal man passe på, at der ikke bliver koldt på toppen og glemmer, hvem der hjalp os derop.

At være “Self-made” er ikke så entydigt

Jeg møder ofte denne flipside of the coin, når jeg coacher dygtige, succesfulde, stolte, stædige, hårdtarbejdende, vedholdende iværksættere og ejerledere – der betragter sig selv som “Self-made”.

Selvværdet og stoltheden over at skabe noget er en vigtig drivkraft i disse menneskers succes og den skal ikke tages fra dem. Men man kan opleve, at den hårde kamp med modgang, svig, rivalisering og meget andet mod toppen kan afføde hårdhed, bitterhed og en selvforståelse som måske kan tangere arrogance.

Der er det vigtigt for os alle at stoppe op og huske på, at selvom vi er 100% ansvarlige for vores resultater i livet, så er vi også 100% afhængig af den kærlighed og støtte, den hjælp og de indsatser og investeringer som andre har gjort i dig.

Så næste gang man falder i fælden og i sin indre (eller ydre) dialog siger noget ala
“Jeg er min egen lykkes smed”
“Jeg er 100% selfmade”
“Jeg har skabt mine successer alene”

Så kan det være værd lige at huske på, at udvikling og succes er en holdsport og

  • Hvem var det som skiftede dine bleer da du var barn
  • Hvem gav dig det første studiejob, der finansierede dine gymnasierejser og fester
  • Hvem tog chancen og tilbød dig dit første job, da du var færdig med din uddannelse
  • Hvem lånte dig sin bil, da du ikke kunne få et lån, så du kunne passe dit arbejde
  • Hvem troede på dig, da du skulle finde din investering til din første start-op, eller den anden, eller den tredje?
  • Hvem serverer maden i din virksomhed i dag?
  • Hvem sørger for at du fungerer optimalt idag?
  • Hvem passer dine børn, så du kan passe dit arbejde
  • Hvem…fill in the blanks

Du bestemmer, hvem du har på dit hold og det er op til dig at lede dem, motivere dem, tjene dem og sætte pris på dem som hjælper eller har hjulpet dig mod at nå dine mål. Men en god måde er at starte med at vise din taknemmelighed.

Jeg har i dag sendt 3 mails ud til folk, som har været vigtige for at jeg har nået de ting jeg har nået – du kan kalde det for taknemmelighedsbreve. Det sjove er selvom dem som modtager mailen formentlig bliver glade og taknemmelige for mine personlige ord, så er det mig selv som får den største glæde.

Taknemmelighed er en af de stærkeste succes-principper. Den selvfølelse det giver dig at vise taknemmelighed smitter af på din sindstilstand, på dine omgivelser, på dit helbred på din økonomi.

“Personligt udvikling er en holdsport”.

Kommentar

Kommentarer

div#stuning-header .dfd-stuning-header-bg-container {background-size: initial;background-position: top center;background-attachment: initial;background-repeat: initial;}#stuning-header div.page-title-inner {min-height: 300px;}